Hvem er Vejle Turisttrafik?
Benny Petersen(sen.) (1941 - 1995) var turistbuschauffør hos den legendariske Tjæreborg præst Eilif Krogager i 1960'erne. Senere blev han turistbuschauffør hos firmaet Carl Hansens Rutebiler. I forbindelse med salget af Carl Hansens bybusforretning til Vejle kommune i 1975 ønskede kommunen ikke at videreføre firmaets lokale turistkørsel i Vejle, bl.a. udflugter, kørsel til ungdomsklub, svømmehal m.v.
Benny Petersen(sen.) købte derfor en enkelt bus i 1975 og startede en bus forretning under navnet Vejle Turisttrafik. Kontor og garage var i Svendsgade i Vejle og ret hurtigt lejede Benny Petersen(sen.) yderligere garageplads på Ternevej.
De fleste af de hidtidige kunder fulgte med. Vognmand Knud Larsen, Vejle, var fra starten partner i firmaet, men blev købt ud et par år efter. I de følgende år udvidede Benny Petersen(sen.) lidt efter lidt bus forretningen.
I 1980 udvikler Vejle Turisttrafik eget logo og den nuværende farvesammensætning på busserne.
I 1984 køber sønnen Henning Petersen sig ind i Vejle Turisttrafik med en ejerandel på 25 pct.
I 1985 dør Benny Petersens(sen.) hustru Else Marie Petersen.
I 1986 bygges ejendommen på Lundahl Nielsens Vej 4 med bolig, kontor, garage og værksted. Ejendommen er også i dag domicil for Vejle Turisttrafik.
I 1990 køber den yngre søn Benny Petersen(jun.) sig ind i Vejle Turisttrafik.
I 1995 dør Benny Petersen(sen.) pludseligt midt i en travl hverdag. Sønnerne Henning og Benny Petersen (jun.) fører Vejle Turisttrafik videre.


