Efter en god dag med fest og musik kan de glade festivalgæster til Jelling Musikfestival 2019 blive transporteret hjem af Vejle Turisttrafik. Vi har indgået aftale med Jelling Musikfestival om at køre de to festivalruter fra festivalpladsen til henholdsvis Fårup Sø Camping og Vejle. Busserne til Vejle kører alle festivaldage fra kl. 22.30 til dagens festival slukker og lukker. Busserne fra og til Fårup Sø Camping kører fra kl. 10.00 til kl. 02.30.
Det er første år, at Vejle Turisttrafik står for busdriften i forbindelse med Jelling Musikfestival.
- Vi glæder os over at blive en del af den fest, som Jelling Musikfestival er, og ser frem til at køre festivalgæster fra Jelling Musikfestival til Vejle eller Fårup Sø Camping, for til en god festivaloplevelse hører også god og nem hjemtransport i sikre busser, siger direktør i Vejle Turisttrafik Benny Petersen.
Vil du høre mere om Vejle Turisttrafiks tilbud inden for buskørsel eller bestille en tur. Så brug vores formular i højre side eller kontakt os på telefon: 75 85 94 88 eller e-mail vt@vejleturisttrafik.dk