Aktive Pensionister i Vinding arrangerer i samarbejde med Vejle Turisttrafik en busrejse til Mosel. Seks dages turen til Cochem i Mosel er fra den 24. til 29. maj 2020. Tilmelding til Vejle Turisttrafik på 75 85 94 88. Du kan læse mere om turen herunder. Vejle Turisttrafik er medlem af rejsegarantifonden. Tilmeldingsfristen er den 1. maj 2020.
Program
1. dag: Afrejse fra Vinding kl. 7.00
Vi kører via Hannover til Cochem, hvor hotellet venter med aftensmad.
2. dag: Bernkastel Kues og Trier
Efter morgenmad kører vi en dejlig tur langs Mosel frem til Bernkastel Kues. Vi holder pause i den charmerende by, hvor der er mulighed for at besøge en af byens mange vinstuer. Herefter går turen videre til Tysklands ældste by Trier. Her går vi i romernes fodspor og ser Porta Nigra, domkirken St. Peter og andre seværdigheder fra romertiden. Herefter kører vi retur til aftensmad på hotellet.
3. dag Cochem
Vi ser nærmere på de mange bindingsværkshuse og det barokke rådhus i Cochem. Vi får lejlighed til at smage på den lokale vin, der dyrkes på de stejle marker omkring byen. Efter aftensmaden skal vi på sejltur, hvor der er mulighed for dans.
4. dag: Kirschweiler og Idar Oberstein
Om formiddagen kører vi via Hunsrück Höhenstrasse til Kirschweiler, hvor vi besøger et ædelstenssliberi og ser produktionen. Herefter kører vi til Idar Oberstein, hvor vi holder frokostpause og måske ser nærmere på Felsenkirken, der er hugget ud i en klippe. Vi kører tilbage til hotellet ad smukke veje.
5. dag: Deutsches Eck, hvor Rhinen og Mosel løber sammen
Turen går til Deutsches Eck, hvor de to floder Rhinen og Mosel løber sammen. Vi udforsker dette spændende sted, og efter frokosten kører vi langs Mosel tilbage til hotellet.
6. dag: Hjemrejse
Efter morgenmaden siger vi farvel til hotellet og Cochem. Vi rammer Vejle først på aftenen efter en hyggelig tur.
Indkvartering og pension:
Hotel Noss & Gästehaus Friedrichs, Moselpromenade 17, 56812 Cochem.
5 overnatninger i dobbeltværelser – alle med bad og toilet.
5 x aftensmad
5 x morgenmad
Rejsefakta og priser:
Pris pr. person i dobbeltværelse ved 35 betalende 4.640 kr.
Pris pr. person i dobbeltværelse ved 40 betalende 4.425 kr.
Pris pr. person i dobbeltværelse ved 45 betalende 4260 kr.
Pris pr. person i dobbeltværelse ved 50 betalende 4125 kr.
Tillæg for enkeltværelse 695 kr.
Prisen inkluderer:
Diverse skatter og afgifter i Danmark og Tyskland og guide på hele turen. Fri kaffe på hele turen i bussen samt 1. rundstykke på udturen. Vinsmagning/ dans/ sejltur på Mosel. Som nævnt er 5. gange halvpension med i prisen.
Ikke inkluderet:
Yderligere pension/ drikkevarer / entreer samt alt ikke nævnt ovenfor.
Forbehold:
Der tages forbehold for evt. prisændringer, som Vejle Turisttrafik ikke har indflydelse på. Ligesom der tages forbehold for eventuelle slå- og tastefejl i ovenstående tekst.
Rejsegaranti nr. 2476.