I Vejle Turisttrafik er vi glade for at kunne bakke op om og støtte en lang række lokale idrætsklubber og idrætsforeninger. Desværre blev idrætten i 2020 og starten 2021 hårdt ramt af Coronaens ødelæggende påvirkning. Nu må udendørsidrætterne begynde at træne igen, og det har vi set frem til i Vejle Turisttrafik.
- I Vejle Turisttrafik savner vi at se vores lokale klubber i aktion på banerne, men vi glæder os over, at de nu så småt kan begynde træningen, og forhåbentlig er det kun et spørgsmål om tid, før klubberne kan dyste om sejre og point, siger direktør i Vejle Turisttrafik, Benny Petersen.
- Jeg håber og tror på, at rigtige mange mennesker husker at støtte deres lokale idrætsklubber og det frivillige arbejde, som de udfører i denne tid. Så klubberne også står stærkt efter ”Corona-tiden”, siger Benny Petersen.
Vejle Turisttrafik bakker op om og samarbejder med en lang række lokale og regionale sportsklubber. Det drejer sig om Triangle Razorbacks, Vejle Boldklub, Vejle Svømmeklub, HK Give Fremad, Hedensted IF, Vejle Håndbold Klub, Vejle FC, Vejle Kammeraterne, Hover IF og Vejle Boldklub (amatørafdeling) og Ammitsbøl Fodbold. På nationalt plan støtter vi Parasport Danmark.
Vejle Turisttrafik løser transportopgaver med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger for buskørsel. Vil du høre mere om Vejle Turisttrafiks tilbud inden for buskørsel eller bestille en tur. Så kontakt os på 75 85 94 88 eller vt@vejleturisttrafik.dk
Arkivfoto