Året 2016 går så småt på hæld, og det er derfor tid til at sende en julehilsen fra Vejle Turisttrafik.
- Vi ønsker kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og vores mange passagerer glædelig jul og godt nytår og siger på gensyn i 2017. I det nye år glæder vi os til at få vores tre splinternye busser på vejene, siger direktør Benny Petersen fra Vejle Turisttrafik.
Der er tale om en firestjernet Volvo-bus med plads til 57 personer og to Mercedes Sprinter minibusser med plads til 22 personer i hver bus. De tre busser afløser ældre modeller, som har udtjent deres værnepligt hos Vejle Turisttrafik.
Vejle Turisttrafik råder over en vognpark med 40 minibusser og busser og tilbyder alt fra bustransport til turistkørsel.