​Tag med på fem dages tur til Tyskland i maj

Idræt for Ældre i Vinding arrangerer i samarbejde med Vejle Turisttrafik en fem dages tur til Schwalenberg i Tyskland. Turen er fra den 1. maj til 5. maj 2019. Tilmelding til Johanne fra Idræt for Ældre på telefon 31 21 16 79 eller til Vejle Turisttrafik på 75 85 94 88. Læs mere om turen herunder. Vejle Turisttrafik er medlem af rejsegarantifonden. Tilmeldingsfristen er senest 1. marts 2019.

Program

1. dag: Afgang fra Vindinghallen kl. 8.00

Vi rammer Schwalenberg sidst på eftermiddagen selvfølgelig efter diverse pauser undervejs. Herefter bliver du indkvarteret, inden der er aftensmad.

2. dag: Bad Pyrmont, Hermanns Denkmal og Externsteine

Efter morgenmaden kører vi til kurbyen Bad Pyrmont. Byen var i 1700-tallet et mondænt kursted for Europas fyrster og konger på grund af de jern- og saltholdige kilder. Vi besøger en af kilderne og smager på det magiske vand, der siges at holde dig sund og rask. Byen rummer Tysklands smukkeste kurpark, der indeholder blandt andet en eksotisk palmehave.


Efter opholdet i Bad Pyrmont kører vi til det 53 meter høje monument, Hermans Denkmal. Mindesmærket blev rejst i 1819 for at hylde slaget mod romerne og symboliserer Tysklands enhed. Fra plateauet lige under statuen kan du nyde udsigten over Teutoburger skovene. Herefter kører vi videre til Extersteine og ser den cirka 70 millioner år gamle sandstenssøjle.

3. dag: Hameln og Bodenwerder – Münchhausens fødeby

Efter morgenmaden gør udflugten til Hameln, rottefængernes by med de smukke huse. Byen er kendt fra historien om den fløjtespillende rottefænger. I Hamelm er der mulighed for at opleve byens mange smukke bindingsværkshuse, rottefængerbrønden og bryllupshuset. Udflugten byder på overværelse af det berømte klokkespil med fortællingen om byens rottefænger.


Efter lidt tid på egen hånd begiver vi os til Bodenwerder, der er Baron von Münchhausens fødeby. Vi besøger Münchhausens Museum, der giver et indblik i den kulørte historiefortællers liv. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Schwalenberg.

4. dag Höxter og Corvey klosteret ​​​​​​

Vi nyder den gode morgenmad på hotellet, inden vi begiver os til Höxter. En romantisk gammel Weserby med gamle bindingsværkshuse med røde tegltage. Rådhuset er fra 1613 og er bestemt et besøg værd. Corvey klosteret, der ligger tæt på byen, er den største seværdighed. Klosteret er grundlagt i 822 og havde stor betydning op gennem hansetiden.


De nuværende bygninger er opført i 1700-tallet og stammer fra et nedlagt benektinerkloster. Vi besøger den imponerende klosterkirke. Turen går videre til Fürstenberg, som er kendt for sit eksklusive porcelæn, og der vil være mulighed for at købe porcelæn til samlingen.

5. dag Hjemrejse

Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører hjem via Hannover og Hamburg. ​Vi gør stop ved grænsen, inden vi når Vejle ved aftenstid.

Rejsefakta og priser:

Pris pr. person ved 30 betalende:3695 kr.

Pris pr. person ved 35 betalende: ​3395 kr.

Pris pr. person ved 40 betalende: ​3295 kr.

Tillæg for enkeltværelse:​​450 kr.

Prisen inkluderer:

● Bus i fem dage

● Hotel med halvpension

● Dag til dag program som beskrevet

● Rejseleder på hele turen

● Bidrag til rejsegarantifonden

● Kaffe i bussen på hele turen og rundstykker på udrejsedagen

● Frokost på hjemturen

● En danseaften på hotellet med levende musik

Entreer er ikke inkluderet, men regn med cirka 25 euro.

Om hotellet

Hotel - Restaurant – Café

Schwalenberg Malkasten

Neue Torstrasse 1-5, 32816 Schwalenberg

www.schwalenberger-malkasten.de

Et hyggeligt hotel med super god service. Der er ingen elevator på hotellet, men personalet hjælper med bagagen ved ankomst og afgang. Hver aften er der Happy Hour fra 18.00 til 19.00 i hotellets bierstube. Sauna på hotellet til fri afbenyttelse.

Afstand fra Vinding til Schwalenberg er cirka 500 kilometer.

Få et tilbud

Indtast dine ønsker til en tur og få et tilbud fra Vejle Turisttrafik. Du modtager en kvittering på mail, når din forespørgsel er sendt.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Du modtager en kvittering på mail, når din forespørgsel er sendt.​

- Rasmus Harlev Steffensen

Agroskolen, Hammerum

Det var endnu engang var en fornøjelse at køre med jer til Petershagen. Det var en super bus, og Jan er bare en god chauffør. 

- Hanne Clausen

Juelsminde mandagsklub

​Vi havde en dejlig tur med en super-god chauffør (Klaus Tjerrild, red.).

- Kent Jensen

Egeskov Aktivitet og Træning, Egtved

​Tak for en dejlig tur med god service. Egtvedgruppens deltagere nød turen i den vestlige del af Kolding kommune. Ros til vores chauffør.​

- Britta Abildsten

Sct. Norberts Kirke

Vi havde en på alle måder dejlig tur og vil gerne sige tak for den gode chauffør, som var hyggelig, dygtig og kendt med stedet. Det betyder meget for, at turen lykkes.

- Inger Thygesen​

Seniorklub Sydbank Vejle

TAK for en meget fin tur til Egeskov den 23.5. Jeres chauffør Claus var en hyggelig og dygtig chauffør - fin og sikker kørsel. Vi glæder os til at benytte Jer igen til vores næste udflugt i 2020.

Kontaktoplysninger

Telefon​: 75 85 94 88

E-mail: vt@vejleturisttrafik.dk

Medlem af Rejsegarantifoden - nr. 2476​​.

Vi har overenskomst med 3F.

Firmaoplysninger

Vejle Turisttrafik ApS

Lundahl Nielsens Vej 4, 7100 Vejle

Klik her for rutevejledning

Afdelinger:

Give

Bæksgårdsvej 17, 7323 Give.

Egtved

Tudvadvej 1B, 6040 Egtved.

Smidstrup

Vellingvej 10, Smidstrup, 7000 Fredericia.

CVR: 35388311

Medlem af Dansk PersonTransport