Vejle Turisttrafik har lavet aftale med Leif Ballegaards Minibus fra Brejning. Aftalen betyder, at Vejle Turisttrafik overtager firmaets minibusser, og Leif Ballegaard bliver chauffør hos det vejlensiske busselskab.
- Vi er glade for aftalen med Leif Ballegaard, hvor vi får indlemmet Leif Ballegaards Minibus i Vejle Turisttrafik. Vi får en dygtig chauffør, der er et kendt ansigt i Brejning-Børkop området, og udvider vores vognpark med en minibus, så det er en god aftale for alle parter. De faste kunder hos Leif Ballegaards Minibus vil også i fremtiden bliver serviceret af Leif Ballegaard, men i Vejle Turisttrafik-regi, siger direktør i Vejle Turisttrafik Benny Petersen.
Vil du høre mere om vores tilbud inden for buskørsel eller bestille en tur. Kontakt os på 75 85 94 88 ellervt@vejleturisttrafik.dk