Seriefodbolden spillede i weekenden sidste runde i den ordinære turnering. Fem af de seks klubber, som vi i Vejle Turisttrafik bakker op om i serie 2, var placeret i samme pulje. I ”Vejle Turisttrafik-puljen” blev det til en flot førsteplads og oprykning til Vejle Boldklub, mens Skibet IF sluttede sæsonen på tredjepladsen.
Herefter fulgte Vejle FC på en fjerdeplads, og De Grønne spiller playoff-kamp om at blive i serie 2. Desværre måtte vi se Hover IF og Vejle Kammeraterne rykke ud på 7. og 8. pladsen ud af i alt otte hold.
Ammitsbøl/Egtved sluttede som nr. 5 i sin serie 2-pulje og spiller ligesom Vejle FC playoff-kamp om at undgå nedrykning til serie 3. VFC spiller sin kamp hjemme mod Kibæk lørdag den 26. juni kl. 14.00, og samtidigt spiller Ammitsbøl/Egtved hjemme på Ødsted Stadion mod Den Bosniske.
I Danmarksseriens oprykningsspil mangler Hedensted IF to kampe. I aften kl. 19.00 gælder det rækkens nr. 1 IF Lyseng hjemme på Hedensted Stadion, inden turneringen afsluttedes lørdag kl. 14.00 med et besøg hos Silkeborg KFUM på Jysk Park. Med to kampe igen er oprykningen uden for Hedensted IF’s rækkevidde.
Vi ønsker Hedensted IF, VFC og Ammitsbøl/Egtved god kamp, og til de andre klubber, som vi støtter, ønsker vi god sommerferie. Vi glæder os til at se jer tilbage på grønsværen til efteråret.
Vil du høre mere om Vejle Turisttrafiks tilbud inden for buskørsel eller bestille en tur. Så kontakt os på 75 85 94 88 eller vt@vejleturisttrafik.dk. Vi løser transportopgaver med udgangspunkt i myndighedernes retningslinjer og anbefalinger for buskørsel.