I går blev det afgjort, at Vejle Turisttrafik har vundet Sydtrafiks udbud om at blive lokalbusoperatør i Vejle Kommune. Aftalen betyder, at vi kommer til at køre 26 lokalbusruter efter efterårsferien 2022. Kontrakten gælder i første omgang seks år og har mulighed for forlængelse.
- Vi glæder os til at servicere de mange passagerer på de 26 ruter, og vi ser frem til samarbejdet med Sydtrafik. Det er første gang, at vi bliver lokalbusoperatør for Sydtrafik, og det er en stor cadeau, at vi har vundet kontrakten, for vi var oppe imod flere af de største og dygtigste busselskaber i Danmark, siger direktør i Vejle Turisttrafik, Benny Petersen.
Busserne på de 26 forskellige ruter vil få base i henholdsvis Sjællandsgade i Vejle, i Give og i Egtved.
Vil du høre mere om Vejle Turisttrafiks tilbud inden for buskørsel eller bestille en tur. Så kontakt os på 75 85 94 88 eller vt@vejleturisttrafik.dk