I Vejle Turisttrafik bakker vi op om syv lokale serieklubber. Desværre bød weekendens kampe på lutter nederlag for ”vores” klubber, kun Hover IF som tirsdag aften kl. 19 spiller hjemme mod Billund kan redde lidt af æren.
Fredag aften tabte Hedensted IF (DS) og Ammitsbøl/Egtved (S2) med henholdsvis 2-1 ude mod SfB-Oure og 1-4 hjemme mod Erritsø GIF. Lørdag løb Vejle Boldklub (S1) ind i et 5-2 nederlag på udebane mod AIA/Tranbjerg, mens Vejle FC i rækken under (S2) måtte tage fra Nørup Stadion med et 4-1 nederlag til FB Fodbold. Skibet IF (S2) tabte 3-1 ude mod Gauerslund, og slutteligt tabte Vejle Kammeraterne (S3) 1-3 hjemme mod Bredballe.
På trods af weekendens magre resultater håber vi, at alle klubber får et godt efteråret sportsligt som socialt, og der er stadig mange point at spille om.
Vil du høre mere om Vejle Turisttrafiks tilbud inden for buskørsel eller bestille en tur. Så kontakt os på 75 85 94 88 eller vt@vejleturisttrafik.dk.
Foto: Arkiv, Vejle FC.