I weekenden står Vejle og store dele af Trekantområdet i Tour De France-tegn, når det legendariske cykelløb gæster Danmark med sine tre første etaper i årets udgave. I Vejle Turisttrafik ser vi frem til Tour-starten og tre dage med idrætsverdenens spotlight rettet mod Danmark. Som lokalt forankret familieejet virksomhed fra Vejle bliver det selvfølgelig ekstra skønt med folkefest og fokus på vores dejlige fjordby.
- Med en dobbeltdækker, der altid er iklædt den gule førertrøje, er det dejligt at kunne bidrage til Tour De France-festen i Danmark. Vi transporterer cykelinteresserede på både 2. og 3. dagen, hvor vi kører kunder til henholdsvis Nyborg, Sønderborg og Vejle, så de kan opleve verdens største cykelløb fra nærmest hold. Vi glæder os til at bidrage til folkefesten, siger direktør i Vejle Turisttrafik, Benny Petersen.
Samtidig glæder han sig specielt til tredje etape søndag den 3. juli, hvor Vejle er startby på etapen til Sønderborg.
- Vi er en Vejle-virksomhed med kunder og passagerer i hele Trekantområdet, så det er naturligvis stort, at en kæmpe begivenhed som Tour De France sætter Vejle, Kolding og Trekantområdet på verdenskortet. Det kan kun bidrage til, at endnu flere for øjnene op for områdets fortræffeligheder. Fra Vejle Turisttrafik ønsker vi alle, der skal opleve Tour De France rigtig god fornøjelse, siger Benny Petersen.
Er du interesseret i at høre mere om, hvad Vejle Turisttrafik kan tilbyde dig inden for buskørsel, eller ønsker du at bestille en tur? Kontakt os på 75 85 94 88 eller vt@vejleturisttrafik.dk.