Vejle Turisttrafik stærk fra start som lokalbusoperatør

I en god måned har Vejle Turisttrafik været i gang med vores store nye opgave som lokalbusoperatør i Vejle Kommune for Sydtrafik. Dagligt kører vi 25 ruter, der bringer skoleelever og elever på ungdomsuddannelser frem og tilbage, med hovedparten af ruterne i Vejle Kommune samt en enkelt i henholdsvis Hedensted og Fredericia Kommune.

Hver morgen kører vores 25 nyere og nye rutebusser ud fra garagerne i Vejle, Egtved, Smidstrup og Give, og den erfarne driftsleder Dorte Brændshøj, er imponeret over Vejle Turisttrafiks opstart som lokalbusoperatør. Hun er i lighed med mange af chaufførerne kommet med til Vejle Turisttrafik i forbindelse med, at selskabet vandt lokalbusoperatør-kontrakten med Sydtrafik.


​- Vi er kommet rigtig godt i gang med opgaven, og vi har kørt 100 procent af turene i køreplanen siden begyndelsen i uge 42. Så det er gået over alt forventning især med tanke på, at Vejle Turisttrafik ikke tidligere har kørt rutedrift for et regionalt busselskab som Sydtrafik. I den forbindelse har vi været begunstiget af, at Vejle Turisttrafik har købt nye busser til opgaven, så vi har undgået nedbrud og derigennem udgåede ture, siger driftsleder i Vejle Turisttrafik, Dorte Brændshøj.


- Samtidig er hovedparten af vores omkring 30 chauffører kommet med over fra det busselskab, som tidligere havde kontrakten med Sydtrafik, og det har selvfølgelig været en stor hjælp, at de kender ruterne. Ligesom de nye chauffører er gået godt til opgaven. Stor ros herfra til vores chauffører, siger Dorte Brændshøj.


Driftslederen nævner udover, at Vejle Turisttrafik har kørt 100 procent af turene i perioden et andet eksempel på, at det er gået rigtig godt i opstartsfasen på den seksårige aftale mellem Vejle Turisttrafik og Sydtrafik. Vejle Turisttrafik er allerede nu en god medspiller, når det regionale busselskab skal have kørt ekstra bestilte grupperejser.


- I morgen kører vi ni ekstra ture for Sydtrafik, og vi er glade for at kunne påtage os de ture, og det fortæller også historien om en god opstart. Vi har gennem hele opstartsfasen og i dagligdagen haft og har et rigtig godt samarbejde med Sydtrafik og deres kompetente medarbejdere, fortæller Dorte Brændshøj.

Få et tilbud

Indtast dine ønsker til en tur og få et tilbud fra Vejle Turisttrafik. Du modtager en kvittering på mail, når din forespørgsel er sendt.​

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Du modtager en kvittering på mail, når din forespørgsel er sendt.​

- Rasmus Harlev Steffensen

Agroskolen, Hammerum

Det var endnu engang var en fornøjelse at køre med jer til Petershagen. Det var en super bus, og Jan er bare en god chauffør. 

- Hanne Clausen

Juelsminde mandagsklub

​Vi havde en dejlig tur med en super-god chauffør (Klaus Tjerrild, red.).

- Kent Jensen

Egeskov Aktivitet og Træning, Egtved

​Tak for en dejlig tur med god service. Egtvedgruppens deltagere nød turen i den vestlige del af Kolding kommune. Ros til vores chauffør.​

- Britta Abildsten

Sct. Norberts Kirke

Vi havde en på alle måder dejlig tur og vil gerne sige tak for den gode chauffør, som var hyggelig, dygtig og kendt med stedet. Det betyder meget for, at turen lykkes.

- Inger Thygesen​

Seniorklub Sydbank Vejle

TAK for en meget fin tur til Egeskov den 23.5. Jeres chauffør Claus var en hyggelig og dygtig chauffør - fin og sikker kørsel. Vi glæder os til at benytte Jer igen til vores næste udflugt i 2020.

Kontaktoplysninger

Telefon​: 75 85 94 88

E-mail: vt@vejleturisttrafik.dk

Medlem af Rejsegarantifoden - nr. 2476​​.

Vi har overenskomst med 3F.

Firmaoplysninger

Vejle Turisttrafik ApS

Lundahl Nielsens Vej 4, 7100 Vejle

Klik her for rutevejledning

Afdelinger:

Give

Bæksgårdsvej 17, 7323 Give.

Egtved

Tudvadvej 1B, 6040 Egtved.

Smidstrup

Vellingvej 10, Smidstrup, 7000 Fredericia.

CVR: 35388311

Medlem af Dansk PersonTransport