Siden 2004 har Vejle Turisttrafik bakket op om Vejle Boldklub, og vi er busleverandør og guldsponsor i klubben fra Nørreskoven. På søndag er Vejle Boldklub tilbage i 3F Superligaen, når det gælder det klassiske opgør mod AGF i Aarhus i sæsonpremieren.
Vejle Turisttrafik kører naturligvis spillerbussen, og fanklubben The Crazy Reds har fyldt en dobbeltdækker til det traditionsrige opgør.
- Vi glæder os over, at Vejle Boldklub er tilbage i Superligaen, og så med en sæsonpremiere mod AGF. Det kunne næsten ikke være bedre. Det er et opgør, der emmer af fodboldhistorie, og vi glæder os i den grad til opgøret. Ligesom det bliver spændende at følge Albentosa, Provstgaard og co. i landets bedste fodboldrække, siger direktør i Vejle Turisttrafik, Benny Petersen.
- Vi håber, at den stærke opbakning Vejle Boldklub har oplevet på lægterne i foråret fortsætter efter oprykningen, for der er ikke noget som et godt fyldt Vejle Stadion. Det giver lige et ekstra spark til fodboldoplevelsen, så kom i Nørreskoven og bak op om ”De Røde”, slutter Benny Petersen.
Mangler du en behagelig turistbus til din bustransport? Hos Vejle Turisttrafik bliver din bustur kørt i komfortable turistbusser, og vores hold af dygtige chauffører sikrer, at din gruppe kommer trygt og sikkert ud og hjem. Hen over sommeren har vi opgraderet vores vognpark med tre fabriksnye turistbusser.
Læs mere om vores tilbud inden for kørsel med komfortable turistbusser på vores hjemmeside
👉 www.vejleturisttrafik.dk
Eller book din bustransport med Vejle Turisttrafik på 28 44 80 02 eller vt@vejleturisttrafik.dk
Foto: Arkiv.