​Vejle Turisttrafik vinder stort udbud i Vejle Kommune


Busselskabet har vundet tre ud af syv pakker i Vejle Kommunes udbud af visiteret minibuskørsel, og Vejle Turisttrafik skal fra 1. august 2026 varetage den visiterede kørsel af elever til seks af kommunens skoler på en seksårige kontrakt. Med aftalen investerer Vejle Turisttrafik i 45 fabriksnye el-minibusser.


Det vundne udbud er målt på antallet af minibusser det største i Vejle Turisttrafiks historie, og den seksårige aftale betyder også goddag til et stort antal nye medarbejdere i det familieejede busselskab.


- I Vejle Turisttrafik glæder vi os over, at vi har formået at vinde tre ud af syv pakker i Vejle Kommunes udbud. Det er en stor kontrakt, og vi ser frem til at levere en pålidelig, tryg og behagelig transportløsning til Vejle Kommune og til brugerne af den visiterede minibuskørsel. Som virksomhed med base i Vejle er det en fornøjelse at kunne være med til at sikre god transport til kommunens borgere, siger direktør i Vejle Turisttrafik, Benny Petersen.


- Med 45 fabriksnye el-minibusser og et stort antal nye medarbejdere er der tale om en flot udvikling i Vejle Turisttrafik. Med udbuddet fordobler vi næsten antallet af busser i vognparken og antallet af medarbejdere. Vi er godt i gang med forarbejdet, og vi glæder os til at byde velkommen til mange nye medarbejdere i de kommende måneder, siger Benny Petersen.


I forbindelse med udbuddet har Vejle Kommune sat strøm til den visiterede minibuskørsel, som en del af planen om, at alt kommunens kørsel skal være emissionsfri i 2030. Det betyder, at Vejle Turisttrafiks kørsel i den nye kontrakt sker i el-minibusser.


- Det er dejligt, at Vejle Turisttrafik som lokal virksomhed kan være en aktiv medspiller på Vejle Kommunes grønne omstilling, og samtidig give eleverne en komfortabel og tryg transport til og fra skole, siger Benny Petersen.


Fakta om Vejle Turisttrafiks aftale med Vejle Kommune

Pr. 1. august 2026 varetager Vejle Turisttrafik den visiterede minibuskørsel til nedenstående skoler på en seksårig aftale med Vejle Kommune.


• Firkløverskolen i Give.


• Skovagerskolen i Jelling.


• Mølholm Skole. (specialklasser)


• Skibet Skole. (specialklasser)


• Hældagerskolen. (specialklasser)


• Vejle Midtbyskole. (specialklasser)

Få et tilbud

Indtast dine ønsker til en tur og få et tilbud fra Vejle Turisttrafik. Du modtager en kvittering på mail, når din forespørgsel er sendt.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Du modtager en kvittering på mail, når din forespørgsel er sendt.​

- Rasmus Harlev Steffensen

Agroskolen, Hammerum

Det var endnu engang var en fornøjelse at køre med jer til Petershagen. Det var en super bus, og Jan er bare en god chauffør. 

- Hanne Clausen

Juelsminde mandagsklub

​Vi havde en dejlig tur med en super-god chauffør (Klaus Tjerrild, red.).

- Kent Jensen

Egeskov Aktivitet og Træning, Egtved

​Tak for en dejlig tur med god service. Egtvedgruppens deltagere nød turen i den vestlige del af Kolding kommune. Ros til vores chauffør.​

- Britta Abildsten

Sct. Norberts Kirke

Vi havde en på alle måder dejlig tur og vil gerne sige tak for den gode chauffør, som var hyggelig, dygtig og kendt med stedet. Det betyder meget for, at turen lykkes.

- Inger Thygesen​

Seniorklub Sydbank Vejle

TAK for en meget fin tur til Egeskov den 23.5. Jeres chauffør Claus var en hyggelig og dygtig chauffør - fin og sikker kørsel. Vi glæder os til at benytte Jer igen til vores næste udflugt i 2020.

Kontaktoplysninger

Telefon​: 75 85 94 88

E-mail: vt@vejleturisttrafik.dk

Medlem af Rejsegarantifoden - nr. 2476​​.

Vi har overenskomst med 3F.

Firmaoplysninger

Vejle Turisttrafik ApS

Lundahl Nielsens Vej 4, 7100 Vejle

Klik her for rutevejledning

Afdelinger:

Give

Bæksgårdsvej 17, 7323 Give.

Egtved

Tudvadvej 1B, 6040 Egtved.

Smidstrup

Vellingvej 10, Smidstrup, 7000 Fredericia.

CVR: 35388311

Medlem af Dansk PersonTransport